Din entrebillet eller dit køb af campingplads bliver refunderet fratrukket 100 kr. pr. plads til administrationsomkostninger. Vi tilstræber at returnere dine penge så hurtigt som muligt, men pga. at et stort administrationsarbejde beder vi om tålmodighed.
Vi skriver også emails ud til alle der har købt.

Refunderingen foregår i 2 faser, da Sporti kun kan tilbagebetale køb indenfor det seneste år.
– Har du købt billet indenfor det seneste år?
Så indbetaler Sporti.dk på den konto, der er tilknyttet det kort, du har anvendt til dit køb. Er pengene ikke retur senest 1. juli 2021, så skriv til os på office@vmdenmark.com.

– Har du købt billet før 15 maj 2020?
Så har vi desværre ikke mulighed for at tilbagebetale det indbetalte beløb direkte til dit betalingskort. Du bedes derfor inden den 1. juli 2021 sende følgende oplysninger til office@vmdenmark.com: Nr. på entrébillet og / eller campingplads Navn og adresse Registreringsnummer og kontonummer (overførsel til dansk konto) IBAN og BIC (overførsel til udenlandsk konto) VIGTIGT: Hører vi ikke fra dig inden den 1. juli, så vil dit indbetalte beløb være med til at dække en del af vores underskud og vi takker for bidraget.

Vi tilstræber at returnere dine penge så hurtigt som muligt, men pga. at et stort administrationsarbejde beder vi om tålmodighed og er pengene ikke retur senest 1. oktober 2021, så skriv til os på office@vmdenmark.com.
Vi vil gerne takke for den store opbakning og varme, vi har mødt i forbindelse med aflysningen af VM 2021. Vi havde selv glædet os ufattelig meget til en stor heste-fest sammen med jer i august.

Vi takker også vores samarbejdspartnere og leverandører for den store forståelse og støtte. Vi begynder at glæde os til VM2023 i Holland – få mere info her: https://www.facebook.com/wcicelandichorses2023

Pas på jer selv og hinanden.

Bedste hilsner Team VM2021 Lone Bertelsen, Rasmus Møller Jensen, Stine Sandahl og Ole Søgård